SPØRGSMÅL & SVAR 

( Er svaret ikke her er du altid velkommen til at skrive til mig > )

Spørgsmål til indholdet og det praktiske:

"Online-kursus" og "Naturen" sammen?


Online-kurserne står ikke alene. Når man melder sig til et online kursus her på NaturCirkler.dk, så træder man ind i en Cirkel.
I cirklen, får man nyt indhold/indslag hver eneste uge – hvis formål er at inspirere, vejlede og motivere dig til at opleve og sanse og komme ud i naturen…

Ved at få adgang til indholdet/indslagene drypvis, har du mulighed for at absorbere og og fordøje stille og roligt.

Behøver jeg at være spirituel?


Nej, alle kan være med. Uanset om du er religiøs, troende eller spirituel – eller du IKKE er det.

At deltage i kursus eller forløb handler om at komme i tættere kontakt med naturen. Om at finde sin indre ro og styrke i naturlige omgivelser – og om at få et stærkere helbred + en forbedret evne til at være nærværende og opmærksom i hverdagen.

Omdrejningspunktet er kontakten til naturen og til naturen i dig selv. Der er absolut ingen hokus pokus – tag dét der virker for dig og dét du kan bruge.

Kan du garantere at jeg oplever en positiv forandring?


Jeg kan ingen garantier give. Men jeg tør godt love at du kan mærke en forbedring i dit fysiske og mentale helbred*
efterhånden som du følger (og udfører) øvelserne og bruger teknikkerne/redskaberne, som du får adgang til i forløb/kursus.

*Men det er selvfølgelig en forudsætning at du er deltagende – og tager indslagene og teknikkerne, mv. til dig.

Min rolle er blot at motivere, informere, guide, støtte og hjælpe efter bedste evne 🙂

Behøver jeg at købe udstyr, sko eller tøj?


Det er altid en god idé at have noget godt fodtøj når du skal ud at gå ture fx i skoven, parken eller ved stranden, etc.
Måske du kan finde noget brugt (fx fejlkøb).

Ellers skal du bare have overtøj efter årstiden – som du sikkert har alligevel.

PS: der findes rigtig meget genbrugs-guld, både i genbrugsbutikkerne, DBA, Gul & Gratis, Facebook Marketplace, etc. Det behøver ikke være dyrt for at være godt!

Spørgsmål til online kursus & forløb:

Hvorfor er prisen så lav?


Prisen er lav set i forhold til hvad du skal betale for fx et foredrag eller et fysisk kursus – ja, du får rigtig meget indhold for pengene!

Mit mål er at så mange som muligt kan være med her i NaturCirkler, for vi har alle brug for at komme i kontakt med naturen!

Privat har jeg et lille forbrug og behøver derfor ikke den store indtjening… det er ikke dét der driver mig.

Kan jeg give min plads til en anden?


Ja, du kan godt forære eller sælge din plads til en anden (Men kun før kurset eller forløbet begynder, selvfølgelig).

Det eneste du skal gøre er at sende navn + e-mail på den nye deltager til mig – da jeg meget gerne vil vide hvem der er med på holdet.
I øvrigt vil jeg nævne at alt indhold på kursus og forløb, mv. er personligt – og ikke må videre-formidles til andre.

Der ligger mange arbejdstimer i at skabe indholdet til dig, så jeg værdsætter meget højt at du ikke bare forærer alt mit arbejde væk.

Nej, jeg er ikke politibetjent. Jeg kunne gå op i hvem der logger ind hvornår – men jeg er stor tilhænger af tillid og åbenhed…

Hjælp, jeg har glemt min adgangskode


Fortvivl ikke og træk vejret
 😉

#1 – første mulighed: Du kan altid bede om at få tilsendt en ny adgangskode! Den modtager du pr. e-mail. Se billedet nedenfor:

NaturCirkler - login i medlemsklubben

#2 – anden mulighed: Hvis alt går i ged (hvilket jeg ikke har oplevet endnu), sender du mig en sms: tel. 61776155 og ellers skriv til mig > – så hjælper jeg dig fluks med login.

Når jeg er på "DIN SIDE" er indholdet væk?


Klik på NaturCirklers logo øverst – så kan du se alt indholdet igen: