Hvad er Mandala terapi?

Hvis man søger på ordet “Mandala” på Google, vil man få masser af sider omkring farvelægning af en Mandala i malebøger, “Mandala tattoo” eller fremstilling af en Mandala via geometriske mønstre. Mandala terapi handler om at skabe en Mandala, som en del af en terapeutisk proces.

Hvad kan den terapeutiske Mandala gøre for dig?

Når du vælger Mandala-terapi, skal du vide at det er en noget anderledes form for terapi. Ved at benytte naturens materialer og din intuition, skaber du en personlig Mandala over dit liv. Herved vil der fremkomme et (eller flere) mønster eller tema, der står tydeligere frem for dig. Det er lige præcis dét som Mandalaen kan; synliggøre og pege på mønstre / temaer i dit liv, der trænger til din opmærksomhed eller omsorg.
Ofte vil du gå fra Mandala-sessionen med fx en erkendelse eller en indsigt. Efterfølgende kan du så vælge at bearbejde eller belyse, via naturterapi eller anden terapi.

Den terapeutiske Mandala er et meget kraftfuldt ‘værktøj’. Vælg Mandala-terapi, hvis du fx vil opdage ny veje at gå eller ønsker klarhed og overblik.